
Om os
Velkommen til Værket!
Ungekulturhuset Værket er et sted, hvor idéer får lov at leve - og hvor de bliver til virkelighed sammen med unge. Her er der plads til at prøve ting af, fejle lidt, lykkes stort og hele tiden udvikle nye måder at skabe kultur på.Værket er et levende kulturmiljø i Vejle, hvor unge kan mødes på tværs, finde fællesskaber og være med til at præge byens kulturliv.
Vi råder over faciliteter, der gør det muligt at gå fra idé til handling: øvelokale, professionelt lydstudie, podcaststudie, koncertsal, café samt møde- og kontorfaciliteter. Udenfor åbner huset sig med en mobil scene, diverse trailers og grønne områder, der bruges til alt fra koncerter til eksperimenterende events.
Værket er for dig der har ambitioner om at skabe kulturoplevelser for og med andre unge!
VÆRKETS DNA
Med ansvar, aftryk og skaberkraft som pejle-mærker er Værket kulturværksted, hvor unge i Vejle tager initiativ, udvikler ideer og skaber kultur, der rækker ud over huset selv. Vi lykkedes, når Værket ikke blot er en ramme, men et pejlemærke for, hvordan unge former fremtidens kultur.
ANSVAR
Hvis du giver engagement, giver vi kompetencer - så unge lærer at tage styringen selv. Vi tror på, at man med nysgerrighed imødekommer mod.
AFTRYK
Det, vi skaber i Værket, skal kunne høres, ses og mærkes - og efterlade spor, der bliver stående. Vi efterlader varige aftryk i form af traditioner, ritualer og projekter, som andre kan bygge videre på.
SKABERKRAFT
Skaberkraften er Værkets DNA: her bliver kultur til, i kraft af de unges egne hænder og stemmer. Vi tror på, at det er vigtigt at prøve og at fejle, for at lære.






I Værket arbejder vi for at skabe rammer der inviterer til deltagelse gennem
- Forløb & Workshops hvor unge kan udvikle kompetencer, projektledelse og tage ejerskab for kulturen
- Kulturelle events hvor de unge er sammen om et aktivt fælles tredje
- Større events der skabes af de unge selv i samarbejde med Værket
- Ungedrevet venue hvor der afholdes koncerter, ferniseringer og events
Værket drives hver dag af unge medarbejdere og en frivillig hovedgruppe. Sammen planlægger vi aktiviteter, udvikler huset og sørger for, at det er et rart sted at være.
Vi brænder for at skabe et rum, hvor kreativitet, fællesskab og kultur mødes - og vi gør det med tillid, medbestemmelse og fælles ansvar som fundament.
