
Vær med
Er du i alderen 16-30 år, så kan du GRATIS blive medlem af Ungekulturhuset Værket.
VIL DU VÆRE EN DEL AF FÆLLESSKABET?
For at blive en del af huset, skal du komme forbi til en rundvisning. Her viser vi dig huset og gennemgår husordenen sammen med dig. Efter rundvisningen er du medlem og kan bruge huset frit.
VIL DU VÆRE EN DEL AF MUSIK MILJØET?
I kælderen har Værket et fuldt udstyret øvelokale, med instrumenter og computer til lydproduktion, hvor man kan få en introduktion til at indspille og producere sin egen musik. Kom til studiedag og bliv en del af musik miljøet.
VIL DU VÆRE MEDSKABER?
Vi søger løbende nye frivillige der har lyst til at prøve kræfter med at stå i bar, lave lyd og lys til koncerter, tage imod gæster, booke artister og meget mere. Intet bliver gjort alene, man påtager sig kun det ansvar man selv ønsker i samspil med de andre frivillige. Ved alle frivillig opgaver bliver man introduceret, så man føler sig tryg i rollen.
Det kan også være at du har en god idé til et nyt fællesskab eller initiativ som Værket mangler? Det kan være flere fællesspisninger, en månedlig brætspilscafé, kreative workshops eller et miljø for lige den niché interesse du selv har. Måske det er et stort event såsom halloweenfest eller juleklippedag, som du drømmer om at afholde. Vi støtter dig hele vejen med planlægning og promovering, så dine drømme kan blive til virkelighed.
Som frivillig bliver du en del af et stærkt fællesskab, du får masser af erfaringer og oplevelser for livet. Hop ud i det, kom på Værket!
Der er noget fedt ved at lave noget der ikke er skole, men som stadig er produktivt sammen med andre
— Maja, Ravage 25/26
SOM MEDSKABER FÅR DU
- Fri adgang til Ungekulturhuset Værket med egen nøglechip
- Invitationer til medskaber-events som julefrokost og sommerfest
- Et fællesskab med andre unge medskabere, både i huset og nationalt
- Mulighed for studieture til nationale kulturevents og festivaler
Det er gratis at være medlem i Værket. Til gengæld hjælper alle med at passe på huset, ved at deltage i rengøring ca. 2 gange om året. Det svarer til omkring 2-3 timer om året.
Vi inviterer ind til husmøde hver tredje måned hvor vi mødes på tværs og sætter fokus på Værkets udvikling. Er du nysgerrig? Skriv til os eller kom ned forbi!
